I et lokale på Vester Allé sidder tolv ældre mennesker hver onsdag fra klokken 13 til 15 og bliver undervist i, hvordan man bruger sin iPhone og iPad. Underviserne på kurset er selv pensionister, som frivilligt stiller deres viden til rådighed, og lærer fra sig til deres jævnaldrende.

Kursisterne er oftest mellem 60 og 90 år. Foto: Siri Tranæs Didriksen

Af Siri Tranæs Didriksen

”Velkommen til kurset iPhone/iPad for begyndere” står der på det hvide lærred, der er trukket ned foran tavlen og bliver oplyst af en projektor midt i lokalet. Hver kursist sidder klar med deres iPhone og iPad på bordet, som en anden digitaliseret folkeskoleklasse.

Det eneste, der bryder det typiske billede af en folkeskoleklasse, er de elever, der er ved at pakke ud og gøre klar til dagens undervisning. 12 pensionister. For her i lokalet afholder Ældresagen it-kurser for ældre.

Poul Krarup Jensen på 70 år er dagens underviser.

”Teamets yngste mand,” siger Mads Lange, 75 år, med et smil på læben, som også er underviser på kurset.

Mail, e-mail, e-post

Lokalet ligner til forveksling et helt almindeligt klasselokale med en stor grå tavle på væggen, et lille ur over døren og store halvrunde vinduer i den ene side af rummet. Bordene er nummeret med tallene et til tolv, så hver elev har et nummer.

En rollator i sort metal står lige inde for døren, den tilhører en hvidhåret dame med røde læber, der har sat sig klar på pladsen helt inde ved væggen på første række.

To damer i cremefarvede cardigans med hvidt pagehår sidder på forreste række ved bordene nr. 1 og 2 med hovederne i hver deres iPad. En gråhåret mand med briller kommer ind fem minutter før mødetid.

”Det er lige før, vi har fået faste pladser,” siger han og sætter sig ved bord nr. 3, ved siden af de to damer, som stemmer i med et stille grin.

I dag står undervisningen på læring i mail, e-mail eller e-post. Kært barn har mange navne.

Underviseren, Mads, deler stille dagens kompendier ud, som den yderste på rækken, i klassisk folkeskolestil, sender videre til sidekammeraterne.

At gøre en forskel

Mads Lange har været frivillig underviser på kurset siden 2014.

”10 år og jeg er stadig ikke blevet træt af det,” siger han med et smil på læben og fortsætter:

”Det giver mig rigtig meget at se, at dem der kommer her, får noget ud af det. Det er dejligt at se, at man gør en forskel.”

Udover begynderkurset, kan man også tilmelde sig it-kurser på niveauerne ”øvede” og ”meget øvede”.

”Det her kursus er for begyndere, men vi ser ofte, at nogen senere hen tilmelder sig vores andre kurser. Det er dejligt at se, at de får mod på at lære mere,” fortæller Mads.

Deltagerne sidder koncentreret og arbejder med øvelserne i undervisningen. Foto: Siri Tranæs Didriksen

Briller og blå seler

”Så kigger vi på e-mail. Det kan vi lige nå inden kaffen,” siger Poul og trykker videre på sit slideshow.

En kvinde klædt i blåt i midten af bagerste række, åbner stille sit Louis Nielsen brilleetui, tager sine briller frem og begynder at skrive noter.

Kursisterne får slavisk forklaret, hvad alle de små ikoner i mail-appen betyder, og hvordan de bruges. Efter gennemgangen skal de selv prøve kræfter med det.

”Der sker ikke noget, når jeg trykker her,” siger en mand med blå seler, da det lykkedes ham at få øjenkontakt med en af underviserne.

Et andet sted forklarer den blåklædte kvinde, at hun er træt af, at hun er kommet på Facebook.

”Der kommer en hulens masse ting fra alle mulige,” siger hun en smule forvirret.

Kaffe og koncentration

Klokken har netop passeret 14, og nu er det tid til en pause. Et rullebord med kaffe og te bliver sat ind forrest i lokalet, og de første tre kursister har allerede rejst sig for at hente forsyninger.

I kaffepausen får de mulighed for selv at prøve kræfter med at sende en e-mail. På tavlen har Poul skrevet op i trin, hvad de skal lave:

1. Tryk på ikonet ´skriv ny besked/e-mail´.

2. Vælg to kontakter fra kontaktlisten/adressebogen, eller skriv dem manuelt.

3. Bemærk felterne cc og bcc.

Kursisterne sidder koncentreret med hovederne begravet i hver deres iPad, og stilheden brydes indimellem af, de efterhånden tomme, klirrende kaffekopper.

”Mere kaffe?” Poul går rundt mellem bordene med en sort kaffekande og fordeler de sidste slatter. I takt med at kaffen er rendt ud, er undervisningstiden efterhånden det samme.

Som det sidste, inden kursisterne kan holde fri, har Poul forberedt en quiz.

”Hvornår ville I bruge hvilken app?”

Her skal kursisterne svare på, hvornår de ville ringe, sende sms eller sende en e-mail. Det ender dog mest med at være Poul, der selv fortæller, hvornår han ville bruge hvad.

”Hvis det var noget vigtigt, ville jeg formegentlig ringe, men de unge ville nok sende en snap,” siger Poul smilende, og det medfører et stille grin i hele klassen.

Klokken er 14:55 og dagens undervisning er slut.

”Det var det for i dag,” siger Poul, og med det samme begynder lyden af tasker, der bliver lynet, jakker der bliver trukket på og kaffekopper, der bliver sat tilbage på rullebordet at fylde lokalet.

Man kan høre gulvet, der knirker svagt ved døren, når kursisterne forlader klasselokalet.

Næste onsdag mødes de igen, samme tid og sted, til endnu en undervisning.